Vi skal til psykolog i morgen... Mig og min mand.. Eller parterapi, som det jo hedder, når man er et par, og man skal følges... Det gør mig noget nervøs.. For vi kommer jo med hvert sit formål.. Eller det gør vi jo ikke, for som jeg har prøvet at forklare ham, så er formålet vel for os begge to, at vi skal blive bedre til at fortælle, hvordan vi har det, så den anden kan forstå det.. Men det, vi så hver især gerne vil kommunikere, er forskelligt...
Hans mål er, at jeg indser - og indrømmer - at jeg har taget en forkert beslutning.. Og at jeg vil få at vide, at vi ikke er så meget anderledes end så mange andre par, og at det i sig selv er grund nok til, at vi skal have en chance.. Jeg synes, vi har fået mange chancer... Hver gang en af os har sagt noget, vi var kede af i vores forhold, har vi vel givet os en chance? En chance for at rette op på det og gøre den anden mere glad... Men vi har ikke gjort det.. Ikke hver gang... Og ikke lige...
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg også bærer noget af skylden for, at vi er gået i stykker.. Jeg ved præcis hvad det er for nogle ting, han synes, jeg skulle lave om for vores skyld... Men jeg synes jo, at jeg har gjort - og ikke gjort - alt muligt for, at det blev godt.. Og når man så opdager, at man er blevet væk, og ikke ved, hvem man er, og hvad man vil, og hvad man synes og tænker, så har man vel gjort for meget? Så har man indrettet sig og afstået fra, fordi man vidste, at den anden ville blive ked af det eller sur... Og det skal man også.. Men ikke så meget, at man selv bliver væk...
Jeg opdagede for længe siden, at jeg var blevet væk.. Og i stedet for at konfrontere ham med det, så gav jeg mig til at arbejde.. Meget og længe.. Og prioritere det... For der var jeg faktisk ikke væk.. Jeg er godt til det, jeg gør, og jeg kan godt li' det.. Og nogle ser det...
Hvis han skal nævne én ting, han har sagt, jeg skulle lave om, men som jeg ikke har gjort, så er det det.. Mit arbejde.. Som efter hans mening fylder alt for meget.. Men hvordan kan jeg det? Så er der jo slet ingen Lene tilbage.. Jeg vil ikke!
Det er mit formål i morgen.. At sige det.. Om det, der var godt engang, men som ikke er det mere, fordi jeg blev væk, og fordi jeg ikke kan se nogen mulighed for, at jeg kan finde en Lene, jeg kan li' at være, i det helt skæve par...
Jeg vil ikke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar