Jeg gik i stykker i en
uge i september… Jeg drømmer om at gro sammen igen, og jeg drømmer om, at det
er snart…
I går gav min søde
lillesøster mig den opgave, at jeg skulle gøre noget, der gør mig glad, men som
jeg ikke gør så tit… Faktisk var det svært at finde på noget, for jeg er ret
god til at gøre noget, der gør mig glad… Tit… Jeg går til yoga, jeg klatrer,
jeg drikker kaffe både alene og med veninder, og jeg går i biografen og til
musik… Og danser og synger og sådan… Gode ting.. Gode ting, som gør mig glad.
Problemet er, at jeg
alligevel er ramt af helt vildt meget ked-af-det-hed. Så den grundlæggende
gladhed, jeg ellers synes, jeg har mærket og selv i dårlige perioder har vidst
var der, er forsvundet…
Men jeg gider have den
igen… Min grundlæggende gladhed. Jeg orker ikke at være ked af det mere.
Jeg har solgt mit hus.
Lige nu for nylig, og det var en af de ting, der har stået på min liste over
ting, jeg glæder mig til… Det har stået på listen i tre år og syv måneder, og
nu står det der ikke mere. Det er ret stort. Og sådan en ’Fuck, hvor dejligt’-ting.
Og det synes jeg jo også… Det er virkelig dejligt, at jeg ikke skal bekymre mig
om det eller skændes med en om det. Men jeg kan slet ikke finde den der
grundlæggende følelse af gladhed og af, at jeg nok skal klare mig, som ellers
også kunne nære en gladhed og en entusiasme over, at det hus endelig er solgt!
Det er ikke fair!... Jeg slås for at gøre ting gode og ordentlige – jeg har
fandme fortjent, at jeg så kan være glad, når ting lykkedes!! SGU!...
Men jeg gik i stykker i en
uge i september… Jeg drømmer om at gro sammen igen, og jeg drømmer om, at det
er snart… Jeg orker ikke at være ked af det mere…
Hvorfor er mit hjerte så
lang tid om at gro sammen?
