Jeg har bestemt, at det er nu... Der er gået 7 måneder og 6 dage, siden den torsdag formiddag.. Hvor svaret på spørgsmålet 'Hvad er der i vejen?' ikke bare var 'Ikke noget', men i stedet 'Jeg er ked af det, fordi jeg har besluttet, at jeg er nødt til at sige til dig, at jeg vil skilles'...
7 måneder og 6 dage, hvor jeg har ventet på, at han skal forstå og acceptere.. Og hvor jeg det meste af tiden faktisk har været klar over, at det kommer han ikke til... Uanset hvor længe jeg venter, så bliver han ked af det og sur og gal... Måske bliver vi også uvenner... Men jeg har bestemt, at det er nu...
Prisen er for høj nu... Jeg føler mig indimellem i et limbo, hvor der ikke er plads til, at jeg helt kan finde ud af, hvordan jeg skal tænke om mig... Og andre gange er jeg slet, slet ikke i tvivl.. Indimellem føler jeg mig overhovedet ikke forbundet til ham og tænker mig som a-Lene... På den gode måde.. Sådan 'glad og fri og glad'-agtig.. Jeg vil gerne have nogle flere af den slags dage... Jeg har bestemt, at det er nu...
Jeg håber, at jeg kan huske, at de allerfleste af de beslutninger, jeg har taget for mig, og som jeg har kunnet mærke på den gode måde helt nede i maven, også har vist sig at være det... Gode... For jeg har bestemt, at det er nu...
Det er nu, jeg beder om at blive sepereret fra den mand, jeg elskede og troede, jeg skulle blive gammel sammen med...
mandag den 27. februar 2012
torsdag den 23. februar 2012
torsdag den 16. februar 2012
Om lykke og bland-selv-slik...
Da jeg var et mellemstort barn havde jeg på et tidspunkt dækket mine tre klædeskabes gulnet-brune låger med plakater og citater og alskens mærkelige udklip... Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, men det var før, jeg flyttede ind i husets største værelse med turkis-og-i-svampeteknik-farvede vægge... Måske 13-14 år.. Det passer vist med, at jeg flyttede min storesøster ud af det store værelse, fordi hun efter min mening ikke hurtigt nok fik flyttet sine ting hen i sin første lejlighed.. Jeg er egentlig ikke helt sikker på, om hun helt har tilgivet mig, at hun på den måde 'blev flyttet hjemmefra'.. Men hun tog i byen og sagde, at 'Det kan du da selv gøre', da jeg påpegede, at hun burde blive hjemme og pakke sine ting væk... Så på sin vis gav hun mig jo selv lov!
På skabet, der på mit 'først i teenageårene'-værelse, kan jeg huske, at jeg havde en forholdsvis simpel tegneserie af en pige og en dreng og med teksten 'Lykken er... at have en ven'. Og det er det.. Lykken... Jeg øver mig i at lede efter den.. Ikke i de store ting, men bare i de små.. Fordi dem er der jo, hvis man skal være helt ærlig, flest af.. Små ting, altså.. Og jeg er ret god til det.. At finde dem...
Jeg er vild med facebook.. Jeg tror, min fascination hænger sammen med, at jeg er nysgerrig på grænsen til det overdrevne, og det er jo en oplagt mulighed for at snage i andre menneskers liv... (Jeg savner faktisk den feature, der gjorde, at man kunne se venners venners statustopdateringer i oversigtsform, når man kiggede på vennernes vennelister.. Lækkert med hurtigt overblik både over statusopdateringerne, men også en klar indikation af hvilke profiler, der er så lidt private, at en ikke-ven kan snage med.. :)) Jeg bruger det meget... Facebook... Og ikke bare til at snage i andre menneskers liv.. Jeg deler også mit.. Eller noget af det.. Min mand sagde engang, at han slet ikke kunne kende den Lene, han kunne læse om på facebook... Fordi hun er sådan et glad og på grænsen til det overglade, i-bund-og-grund-tilfredst menneske... Og det synes han faktisk ikke, at jeg var, når jeg var sammen med ham (go figure..). Nå, men jeg opdaterer altså.. Min status.. Nogle gange tit (men aldrig på den der ’Nu er jeg her lige, så nu får I fire opdateringer med cirka 30 sekunders mellemrum’-agtige måde). Og jeg gør det ordentligt! Jeg tænker godt over det, inden jeg trykker update, sikrer mig, at der ikke er stavefejl og kunne ikke drømme om at skrive ’jeg’… Som I ’Lene er glad i dag, for jeg skal i skoven’… Man kombinerer jo ikke første person og tredje person! Nej, Lene er glad, for hun skal i skoven! :)
Jeg har dog på det seneste udvidet repertoiret af facebookstatusopdateringer.. Jow jow.. Nu kan det hænde sig, at der står ’Lene - Lykken er:….’! Hvad siger I så? :) Så minder jeg mig selv (og mine facebookvenner, men ikke deres venner, for man behøver ikke per definition dele, fordi man selv gerne vil snage) om, at lykken er i de små ting… Som når barnet tager opvasken.. Eller løber hen til købmanden for at nå at købe bland-selv-slik, inden de lukker.. Eller selv løbe og have optur over det..
Faktisk er det der, jeg er lige nu… I en optur… Jeg har en tendens til alt for meget tankevirksomhed på den der ’nu forestiller jeg mig en masse, som jeg alligevel ikke ved en skid om, men jeg kan slet ikke lade være’-agtige måde.. Hvor jeg bare har drømt om at kunne skrue lidt ned! Man bliver ør af hele tiden at have 1.000 tanker i hovedet.. Ikke fordi det er det at have mange tanker, der i sig selv er træls.. Nej, det er den samtidige helt rationelle viden om, at man er helt skør i kombination med, at man slet, slet ikke kan lade være, der gør ør… Men jeg har fået skruet ned.. Og nøj, hvor det frigiver en masse god energi! Som jeg så blandt andet har brugt på at lede efter den der tegneserie.. Om at lykken er at have en ven.. Egentlig ikke fordi jeg er i tvivl om, at lykken er at have en ven, men fordi jeg synes, det kunne være helt skønt, hvis jeg kunne finde én, der pointerede, at det faktisk også er lykken at være en ven... Det kunne jeg nu ikke.. Men jeg kunne finde nogle af tegneserierne, og jeg kunne finde originalerne… Som faktisk ikke er halvt så gode, fordi de hedder ’Love is…’ Og jo, love er vigtigt, men der er jeg faktisk ikke nu.. Lige nu er jeg bare der, hvor jeg prøver at finde ud af, hvad lykke er… Udover, at lykken er store ting.. Ligesom kærlighed er.. Og en dag giver det sikkert helt god mening at finde de helt skønne tegninger om, hvad love is, frem og tænke, at 'Jaaa, det er præcis sådan jeg har det!'.. Måske det endda vil give anledning til at overveje en genintroduktion af en udklipssamling på en række gul-brune klædeskabe.. Lige nu er det dog tvivlsomt, at klædeskabe og svampeteknik kan sættes i samme sætning som 'lykke'... Det går ligesom lidt bedre med bland-selv-slik... :)
Nåe ja, og når jeg tænker mig om, så har hun nok tilgivet mig.. Min søster.. For man skaber vel ikke et hjem for sin egen familie i barndomshjemmet, hvis man har en grundlæggende følelse af at være ’blevet flyttet hjemmefra’.. Og på lørdag skal jeg hænge ud med niecen i værelset, hvor lykken var at have en ven, og med nevøen i værelset, hvor svampeteknikken var en (ret turkisfarvet) del af mit liv… For slet ikke at tale om niecen, der er så heldig at bo i det værelse, som aldrig har været mit, men hvor alle minderne er knyttet til mine søstre… For ’Lene - Lykken er: at være en søster’, og ’Lene - Lykken er: at være en moster’! For der er også lykke i de store ting!
På skabet, der på mit 'først i teenageårene'-værelse, kan jeg huske, at jeg havde en forholdsvis simpel tegneserie af en pige og en dreng og med teksten 'Lykken er... at have en ven'. Og det er det.. Lykken... Jeg øver mig i at lede efter den.. Ikke i de store ting, men bare i de små.. Fordi dem er der jo, hvis man skal være helt ærlig, flest af.. Små ting, altså.. Og jeg er ret god til det.. At finde dem...
Jeg er vild med facebook.. Jeg tror, min fascination hænger sammen med, at jeg er nysgerrig på grænsen til det overdrevne, og det er jo en oplagt mulighed for at snage i andre menneskers liv... (Jeg savner faktisk den feature, der gjorde, at man kunne se venners venners statustopdateringer i oversigtsform, når man kiggede på vennernes vennelister.. Lækkert med hurtigt overblik både over statusopdateringerne, men også en klar indikation af hvilke profiler, der er så lidt private, at en ikke-ven kan snage med.. :)) Jeg bruger det meget... Facebook... Og ikke bare til at snage i andre menneskers liv.. Jeg deler også mit.. Eller noget af det.. Min mand sagde engang, at han slet ikke kunne kende den Lene, han kunne læse om på facebook... Fordi hun er sådan et glad og på grænsen til det overglade, i-bund-og-grund-tilfredst menneske... Og det synes han faktisk ikke, at jeg var, når jeg var sammen med ham (go figure..). Nå, men jeg opdaterer altså.. Min status.. Nogle gange tit (men aldrig på den der ’Nu er jeg her lige, så nu får I fire opdateringer med cirka 30 sekunders mellemrum’-agtige måde). Og jeg gør det ordentligt! Jeg tænker godt over det, inden jeg trykker update, sikrer mig, at der ikke er stavefejl og kunne ikke drømme om at skrive ’jeg’… Som I ’Lene er glad i dag, for jeg skal i skoven’… Man kombinerer jo ikke første person og tredje person! Nej, Lene er glad, for hun skal i skoven! :)
Jeg har dog på det seneste udvidet repertoiret af facebookstatusopdateringer.. Jow jow.. Nu kan det hænde sig, at der står ’Lene - Lykken er:….’! Hvad siger I så? :) Så minder jeg mig selv (og mine facebookvenner, men ikke deres venner, for man behøver ikke per definition dele, fordi man selv gerne vil snage) om, at lykken er i de små ting… Som når barnet tager opvasken.. Eller løber hen til købmanden for at nå at købe bland-selv-slik, inden de lukker.. Eller selv løbe og have optur over det..
Faktisk er det der, jeg er lige nu… I en optur… Jeg har en tendens til alt for meget tankevirksomhed på den der ’nu forestiller jeg mig en masse, som jeg alligevel ikke ved en skid om, men jeg kan slet ikke lade være’-agtige måde.. Hvor jeg bare har drømt om at kunne skrue lidt ned! Man bliver ør af hele tiden at have 1.000 tanker i hovedet.. Ikke fordi det er det at have mange tanker, der i sig selv er træls.. Nej, det er den samtidige helt rationelle viden om, at man er helt skør i kombination med, at man slet, slet ikke kan lade være, der gør ør… Men jeg har fået skruet ned.. Og nøj, hvor det frigiver en masse god energi! Som jeg så blandt andet har brugt på at lede efter den der tegneserie.. Om at lykken er at have en ven.. Egentlig ikke fordi jeg er i tvivl om, at lykken er at have en ven, men fordi jeg synes, det kunne være helt skønt, hvis jeg kunne finde én, der pointerede, at det faktisk også er lykken at være en ven... Det kunne jeg nu ikke.. Men jeg kunne finde nogle af tegneserierne, og jeg kunne finde originalerne… Som faktisk ikke er halvt så gode, fordi de hedder ’Love is…’ Og jo, love er vigtigt, men der er jeg faktisk ikke nu.. Lige nu er jeg bare der, hvor jeg prøver at finde ud af, hvad lykke er… Udover, at lykken er store ting.. Ligesom kærlighed er.. Og en dag giver det sikkert helt god mening at finde de helt skønne tegninger om, hvad love is, frem og tænke, at 'Jaaa, det er præcis sådan jeg har det!'.. Måske det endda vil give anledning til at overveje en genintroduktion af en udklipssamling på en række gul-brune klædeskabe.. Lige nu er det dog tvivlsomt, at klædeskabe og svampeteknik kan sættes i samme sætning som 'lykke'... Det går ligesom lidt bedre med bland-selv-slik... :)
Nåe ja, og når jeg tænker mig om, så har hun nok tilgivet mig.. Min søster.. For man skaber vel ikke et hjem for sin egen familie i barndomshjemmet, hvis man har en grundlæggende følelse af at være ’blevet flyttet hjemmefra’.. Og på lørdag skal jeg hænge ud med niecen i værelset, hvor lykken var at have en ven, og med nevøen i værelset, hvor svampeteknikken var en (ret turkisfarvet) del af mit liv… For slet ikke at tale om niecen, der er så heldig at bo i det værelse, som aldrig har været mit, men hvor alle minderne er knyttet til mine søstre… For ’Lene - Lykken er: at være en søster’, og ’Lene - Lykken er: at være en moster’! For der er også lykke i de store ting!
søndag den 5. februar 2012
Apropos...
...så faldt jeg over denne sang med Melissa Etheridge...
Som er ret god, og som har en helt fin tekst.. Den kan du læse her:
If you ask me I will say I'm fine
All pink like birthday girls and valentines
And then the stillness of the night reminds
That I don't like to be alone
My thoughts are race cars running 'round my head
They burst into flames and they crash into my bed
Until I fall into a dream instead
Where all my lovers turn to stone
And all I want is company
Someone to understand this misery
Send a reflection of myself to me
'Cause everybody needs some company
These times I'm living in just make no sense
Sometimes my face gets pushed against the fence
I want to scream out in my self-defense
But I don't want to be alone
And all I want is company
Someone to understand this misery
Send a reflection of myself to me
'Cause everybody needs some company
What is truth and what is fear
Will I find it under here
I know they're selling me a lie
But I'm first in line to buy
First in line to try
I find some sanity on the written page
Where life is worth more than a living wage
They say the battle's over now it's time to change
And I won't ever be alone
And all I want is company
Someone to understand this misery
Send a reflection of myself to me
'Cause everybody needs some company
I need some company
Company
..men jeg har bestemt, at det er en dårlig ide altid bare at sige, at jeg har det godt.. Nogle gange - og når de rigtige spørger - siger jeg sandheden...
fredag den 3. februar 2012
Alene, men ikke ensom...
Jeg øver mig i at huske, at der er forskel på at være alene og at være ensom… Jeg har egentlig altid haft en fornemmelse af, at jeg er dårlig til at være alene hjemme, men har opdaget de seneste måneder, at det nok bare er noget, jeg har bildt mig ind… Jeg kan faktisk godt finde på noget at give mig til, og jeg behøver ikke ligge på sofaen og se på dårligt tv! Jeg kan surfe og chatte og lure på facebook og læse en bog.. Jeg kan også bare se noget godt i tv!
Jeg har googlet lidt.. Jeg elsker google! Nå, men jeg har googlet lidt for at se, om jeg kunne finde en forskel i de måder, de to ting bliver italesat.. Ensomhed og alenehed.. Jeg fandt en definition på alene som ’det ikke at være sammen med andre’.. Det giver god mening… Det er heller ikke en definition, som på nogen måde antyder, at det skulle være noget dårligt! Det kan jeg godt li’… For det er okay at være alene, og i virkeligheden har de fleste vel brug for de stunder indimellem, hvor de ’ikke er sammen med andre’… Ligesom jeg har, og ligesom jeg altid har haft…
Måske det har været en dårlig undskyldning… Det der med at jeg er dårlig til at være alene.. For ikke at gøre noget.. For ikke at kaste mig ud i at lave planer på de der dage, hvor jeg vidste, at jeg skulle være alene hjemme.. Jeg slap jo for bøvlet med at sige, at der var noget, jeg gerne ville og for skuffelsen over, at det ikke ville blive modtaget med et ’Nøj, det kan jeg godt forstå, for det lyder hyggeligt/sjovt/spændende’.. Eller ’tiltrængt’…
Ensomhed er noget grundlæggende andet.. Jeg faldt over disse power points, hvor der står følgende om ensomhed: ”Ensomhed kan karakteriseres som en varig tilstand af emotionel art, som opstår, når en person føler sig fremmedgjort over for, misforstået eller afvist af andre“… Og også, at ”Ensomhed kan karakteriseres som en generel mangel på fyldestgørende personlige, sociale eller samfundsmæssige relationer”… Der står ikke, hvor de kommer fra.. Definitionerne… Men den, der har skrevet det eller sagt det, er klog, tænker jeg… Og har helt forstået, at ensomhed er helt trist.. Det gode er, at jeg ikke har det sådan! Når jeg nu læser disse to helt gode måder at tale om ensomhed på, så er det tydeligt for mig, at det ikke er sådan, jeg har det! Jo, oplevelsen af at være misforstået og afvist kan jeg da godt kende.. I livet lige nu.. Men det er jo ikke ’varigt’, og det er heller ikke ’af andre’… Det er ’af en’… De fleste forstår mig godt.. Nogle har endda sagt ’tillykke’, når jeg har fortalt, at jeg er gået… Andre har taget sig selv i at ville sige det.. Selv nogle af dem, der kender ham bedst, har sagt, at ’det var godt’, ’du har fortjent bedre’, og ’det var på tide’…
Det er heller ikke ’generelt’.. Eller ’mangel på fyldestgørende personlige, sociale eller samfundsmæssige relationer’.. Overhovedet!
Jeg er alene! Jeg er ikke ensom!
Men nøj, hvor jeg synes, at jeg trænger til at blive holdt om… Nøgen... ;)
Happy friday! :)
Jeg har googlet lidt.. Jeg elsker google! Nå, men jeg har googlet lidt for at se, om jeg kunne finde en forskel i de måder, de to ting bliver italesat.. Ensomhed og alenehed.. Jeg fandt en definition på alene som ’det ikke at være sammen med andre’.. Det giver god mening… Det er heller ikke en definition, som på nogen måde antyder, at det skulle være noget dårligt! Det kan jeg godt li’… For det er okay at være alene, og i virkeligheden har de fleste vel brug for de stunder indimellem, hvor de ’ikke er sammen med andre’… Ligesom jeg har, og ligesom jeg altid har haft…
Måske det har været en dårlig undskyldning… Det der med at jeg er dårlig til at være alene.. For ikke at gøre noget.. For ikke at kaste mig ud i at lave planer på de der dage, hvor jeg vidste, at jeg skulle være alene hjemme.. Jeg slap jo for bøvlet med at sige, at der var noget, jeg gerne ville og for skuffelsen over, at det ikke ville blive modtaget med et ’Nøj, det kan jeg godt forstå, for det lyder hyggeligt/sjovt/spændende’.. Eller ’tiltrængt’…
Ensomhed er noget grundlæggende andet.. Jeg faldt over disse power points, hvor der står følgende om ensomhed: ”Ensomhed kan karakteriseres som en varig tilstand af emotionel art, som opstår, når en person føler sig fremmedgjort over for, misforstået eller afvist af andre“… Og også, at ”Ensomhed kan karakteriseres som en generel mangel på fyldestgørende personlige, sociale eller samfundsmæssige relationer”… Der står ikke, hvor de kommer fra.. Definitionerne… Men den, der har skrevet det eller sagt det, er klog, tænker jeg… Og har helt forstået, at ensomhed er helt trist.. Det gode er, at jeg ikke har det sådan! Når jeg nu læser disse to helt gode måder at tale om ensomhed på, så er det tydeligt for mig, at det ikke er sådan, jeg har det! Jo, oplevelsen af at være misforstået og afvist kan jeg da godt kende.. I livet lige nu.. Men det er jo ikke ’varigt’, og det er heller ikke ’af andre’… Det er ’af en’… De fleste forstår mig godt.. Nogle har endda sagt ’tillykke’, når jeg har fortalt, at jeg er gået… Andre har taget sig selv i at ville sige det.. Selv nogle af dem, der kender ham bedst, har sagt, at ’det var godt’, ’du har fortjent bedre’, og ’det var på tide’…
Det er heller ikke ’generelt’.. Eller ’mangel på fyldestgørende personlige, sociale eller samfundsmæssige relationer’.. Overhovedet!
Jeg er alene! Jeg er ikke ensom!
Men nøj, hvor jeg synes, at jeg trænger til at blive holdt om… Nøgen... ;)
Happy friday! :)
Abonner på:
Opslag (Atom)