Jeg har vist fundet grænsen.. For, hvad jeg kan skrive her.. For jeg kan ikke skrive, at jeg ville ønske, at der var mig, han havde lyst til at kysse på.. Og at jeg synes, at hun er dum og træls, og at jeg ville ønske, at jeg aldrig havde fortalt hende en skid om, hvordan jeg har det...
Hun er en af dem, der ved mest om, hvad der foregår i mit hoved.. Som har lyttet og spurgt og rådet og trøstet mig, når jeg græd... Og heppet, når jeg har sagt, at jeg trængte til at blive holdt om... Hun glemte bare at sige, at hun også synes, at han er helt sød, og at han kunne være hyggelig at kysse på...
Jeg føler mig 14 år... Eller 15 eller 16 eller 17... For sådan har veninder ret tit gjort i mit liv... (Måske det er en rimelig grund til, at det er løbet ud i sandet?!) Den her gang har jeg dog besluttet, at jeg ikke er 14 år længere, og at jeg vil putte min energi i noget andet.. Og jeg har sagt det til hende! At jeg ville ønske, at hun havde sagt det..
Og jeg ville ønske, at jeg ikke havde sagt så meget... Det virker ikke helt som om hun har hørt efter i en grad, hun burde..
Men det er ikke helt så nemt at være ligeglad.. Som jeg besluttede, at det skulle være..
tirsdag den 17. januar 2012
søndag den 15. januar 2012
Pointen...
..med parterapi er da ikke, at man 'skal komme til at høre for' det, man gør, som irriterer den anden, er det?
Jeg synes, jeg kunne høre, at psykologen kunne høre, at han ikke hører, hvad jeg siger... Åh, jeg håber, at jeg hørte rigtigt...
Jeg synes, jeg kunne høre, at psykologen kunne høre, at han ikke hører, hvad jeg siger... Åh, jeg håber, at jeg hørte rigtigt...
torsdag den 12. januar 2012
Om veninder, vodka og sushi...
Jeg glæder mig til i morgen!
Louise skal med hjem fra skole og lege! Måske skal vi male en dør og en dørkarm, men vi skal helt sikkert spise sushi og drikke god vin! Ligesom vi sikkert skal teste, om det vodka, der er tilbage fra nytårsaften, er ved at blive for gammel.. Og høre musik til... Og snakke! Vi skal snakke en masse! :)
Jeg er ikke sådan en, der har mange veninder.. Det har jeg egentlig aldrig været.. Jeg har altid kun haft et par stykker ad gangen, men af grunde, jeg aldrig helt har forstået, er det aldrig lykkedes mig at holde ved dem.. Jeg har vist ingen tidligere veninder, jeg er blevet uvenner med... Så det er ikke derfor...
Desværre har jeg heller ikke en fornemmelse af, om det er dem eller mig, der har været dårlige til at pleje det... For det skal man vel... Man skal indimellem ringe.. Dér, når man bliver ramt af tanken om, at det er længe siden, man har snakket... Det vil jeg til...
Min mand har ofte sagt, at meget ville blive bedre, hvis bare jeg havde nogle veninder.. Fordi jeg egentlig tit har ytret mig om, at det var træls at være den, der var hjemme, mens han bare var sammen med vennerne... Som fra mit synspunkt i virkeligheden handlede mere om, at han synes at skide på alle vores aftaler efter forgodtbefindende, når han var sammen med dem.. Men de skal jo plejes.. Veninder.. Og det er ikke nemt, når man lader være med at gøre ting, fordi den, man er gift med, synes, det er træls og er ked og jaloux, når man er ude i luften...
Men jeg vil ikke bruge ham som undskyldning mere... Jeg vil gøre mit for, at det, jeg har nu, ikke løber ud i sandet! For jeg tror faktisk, at jeg har flere veninder nu, end jeg nogensinde har haft.. Det er dejligt.. Og jeg vil gerne beholde dem...
Og i morgen skal Louise med hjem fra skole og lege! :)
Louise skal med hjem fra skole og lege! Måske skal vi male en dør og en dørkarm, men vi skal helt sikkert spise sushi og drikke god vin! Ligesom vi sikkert skal teste, om det vodka, der er tilbage fra nytårsaften, er ved at blive for gammel.. Og høre musik til... Og snakke! Vi skal snakke en masse! :)
Jeg er ikke sådan en, der har mange veninder.. Det har jeg egentlig aldrig været.. Jeg har altid kun haft et par stykker ad gangen, men af grunde, jeg aldrig helt har forstået, er det aldrig lykkedes mig at holde ved dem.. Jeg har vist ingen tidligere veninder, jeg er blevet uvenner med... Så det er ikke derfor...
Desværre har jeg heller ikke en fornemmelse af, om det er dem eller mig, der har været dårlige til at pleje det... For det skal man vel... Man skal indimellem ringe.. Dér, når man bliver ramt af tanken om, at det er længe siden, man har snakket... Det vil jeg til...
Min mand har ofte sagt, at meget ville blive bedre, hvis bare jeg havde nogle veninder.. Fordi jeg egentlig tit har ytret mig om, at det var træls at være den, der var hjemme, mens han bare var sammen med vennerne... Som fra mit synspunkt i virkeligheden handlede mere om, at han synes at skide på alle vores aftaler efter forgodtbefindende, når han var sammen med dem.. Men de skal jo plejes.. Veninder.. Og det er ikke nemt, når man lader være med at gøre ting, fordi den, man er gift med, synes, det er træls og er ked og jaloux, når man er ude i luften...
Men jeg vil ikke bruge ham som undskyldning mere... Jeg vil gøre mit for, at det, jeg har nu, ikke løber ud i sandet! For jeg tror faktisk, at jeg har flere veninder nu, end jeg nogensinde har haft.. Det er dejligt.. Og jeg vil gerne beholde dem...
Og i morgen skal Louise med hjem fra skole og lege! :)
søndag den 8. januar 2012
Om par, chancer og det at blive væk..
Vi skal til psykolog i morgen... Mig og min mand.. Eller parterapi, som det jo hedder, når man er et par, og man skal følges... Det gør mig noget nervøs.. For vi kommer jo med hvert sit formål.. Eller det gør vi jo ikke, for som jeg har prøvet at forklare ham, så er formålet vel for os begge to, at vi skal blive bedre til at fortælle, hvordan vi har det, så den anden kan forstå det.. Men det, vi så hver især gerne vil kommunikere, er forskelligt...
Hans mål er, at jeg indser - og indrømmer - at jeg har taget en forkert beslutning.. Og at jeg vil få at vide, at vi ikke er så meget anderledes end så mange andre par, og at det i sig selv er grund nok til, at vi skal have en chance.. Jeg synes, vi har fået mange chancer... Hver gang en af os har sagt noget, vi var kede af i vores forhold, har vi vel givet os en chance? En chance for at rette op på det og gøre den anden mere glad... Men vi har ikke gjort det.. Ikke hver gang... Og ikke lige...
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg også bærer noget af skylden for, at vi er gået i stykker.. Jeg ved præcis hvad det er for nogle ting, han synes, jeg skulle lave om for vores skyld... Men jeg synes jo, at jeg har gjort - og ikke gjort - alt muligt for, at det blev godt.. Og når man så opdager, at man er blevet væk, og ikke ved, hvem man er, og hvad man vil, og hvad man synes og tænker, så har man vel gjort for meget? Så har man indrettet sig og afstået fra, fordi man vidste, at den anden ville blive ked af det eller sur... Og det skal man også.. Men ikke så meget, at man selv bliver væk...
Jeg opdagede for længe siden, at jeg var blevet væk.. Og i stedet for at konfrontere ham med det, så gav jeg mig til at arbejde.. Meget og længe.. Og prioritere det... For der var jeg faktisk ikke væk.. Jeg er godt til det, jeg gør, og jeg kan godt li' det.. Og nogle ser det...
Hvis han skal nævne én ting, han har sagt, jeg skulle lave om, men som jeg ikke har gjort, så er det det.. Mit arbejde.. Som efter hans mening fylder alt for meget.. Men hvordan kan jeg det? Så er der jo slet ingen Lene tilbage.. Jeg vil ikke!
Det er mit formål i morgen.. At sige det.. Om det, der var godt engang, men som ikke er det mere, fordi jeg blev væk, og fordi jeg ikke kan se nogen mulighed for, at jeg kan finde en Lene, jeg kan li' at være, i det helt skæve par...
Jeg vil ikke!
Hans mål er, at jeg indser - og indrømmer - at jeg har taget en forkert beslutning.. Og at jeg vil få at vide, at vi ikke er så meget anderledes end så mange andre par, og at det i sig selv er grund nok til, at vi skal have en chance.. Jeg synes, vi har fået mange chancer... Hver gang en af os har sagt noget, vi var kede af i vores forhold, har vi vel givet os en chance? En chance for at rette op på det og gøre den anden mere glad... Men vi har ikke gjort det.. Ikke hver gang... Og ikke lige...
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg også bærer noget af skylden for, at vi er gået i stykker.. Jeg ved præcis hvad det er for nogle ting, han synes, jeg skulle lave om for vores skyld... Men jeg synes jo, at jeg har gjort - og ikke gjort - alt muligt for, at det blev godt.. Og når man så opdager, at man er blevet væk, og ikke ved, hvem man er, og hvad man vil, og hvad man synes og tænker, så har man vel gjort for meget? Så har man indrettet sig og afstået fra, fordi man vidste, at den anden ville blive ked af det eller sur... Og det skal man også.. Men ikke så meget, at man selv bliver væk...
Jeg opdagede for længe siden, at jeg var blevet væk.. Og i stedet for at konfrontere ham med det, så gav jeg mig til at arbejde.. Meget og længe.. Og prioritere det... For der var jeg faktisk ikke væk.. Jeg er godt til det, jeg gør, og jeg kan godt li' det.. Og nogle ser det...
Hvis han skal nævne én ting, han har sagt, jeg skulle lave om, men som jeg ikke har gjort, så er det det.. Mit arbejde.. Som efter hans mening fylder alt for meget.. Men hvordan kan jeg det? Så er der jo slet ingen Lene tilbage.. Jeg vil ikke!
Det er mit formål i morgen.. At sige det.. Om det, der var godt engang, men som ikke er det mere, fordi jeg blev væk, og fordi jeg ikke kan se nogen mulighed for, at jeg kan finde en Lene, jeg kan li' at være, i det helt skæve par...
Jeg vil ikke!
fredag den 6. januar 2012
En mere... Hvornår er det en stime?
Jeg har taget én mere... En beslutning..
Det er i dag, jeg genoptager mine løbeture! I solskin og på en fredag! Kan det være bedre? Jeg tænker det ikke... Det skulle da lige være hvis jeg husker, at jeg også har besluttet, at jeg løber for at få endorfiner - ikke for at løbe langt og ikke for at løbe hurtigt...
Hvor mange beslutninger skal man tage, før man kan synes, at man er inde i en god stime? Jeg tænker, at 2 er nok! JEG ER I GANG!! :)
Glædelig fredag!
Det er i dag, jeg genoptager mine løbeture! I solskin og på en fredag! Kan det være bedre? Jeg tænker det ikke... Det skulle da lige være hvis jeg husker, at jeg også har besluttet, at jeg løber for at få endorfiner - ikke for at løbe langt og ikke for at løbe hurtigt...
Hvor mange beslutninger skal man tage, før man kan synes, at man er inde i en god stime? Jeg tænker, at 2 er nok! JEG ER I GANG!! :)
Glædelig fredag!
mandag den 2. januar 2012
Om gyldne sko og en pink Ja-hat
Nøj, hvor har jeg haft en god dag!
Det er det, der burde være første arbejdsdag i det nye år, men jeg har pjækket! Jeg vågnede i morges og lå i min seng og reflekterede lidt over den ferie, der netop er gået.. For faktisk kunne jeg ikke umiddelbart komme i tanke om, hvad jeg har brugt den på?! Jeg har været hjemme i fjorten dage, og måske kan jeg redegøre for et konstruktivt indhold i de 3... Nå ja, og så de 4 første, som ikke var ferie, men sygdom... I morges kunne jeg dog kun komme i tanke om én ting, jeg har brugt ferien på.. Som ikke engang er konstruktiv... Hver eneste dag har jeg flyttet indkøbene fra min nylige USA-tur fra henholdsvis gulvet og vindueskarmen til sengen, for så at flytte dem tilbage til gulvet og vindueskarmen igen, når jeg skulle være der.. I sengen, mener jeg.. Hver eneste dag i min ferie! Det er jo ikke konstruktivt... Omend kun indtil årets sidste, som jeg brugte på at rydde op i mit skab og gøre plads til indkøbene... Uanset, at det virkelig var dejligt, så er det jo ikke meget at have bedrevet på 10 dage...
Jeg øver mig.. I at tage beslutninger.. Hvilket egentlig er en ret mærkelig erkendelse, hér som 35årig.. For jeg synes egentlig, at det burde være sådan noget, man går i gang med noget tidligere, og jeg tror egentlig også, at jeg har været god til det engang... Jeg husker mig selv som ung voksen som en, der godt kunne tage beslutninger, og alligevel har jeg sådan en oplevelse af, at jeg har glemt, hvordan man gør... Nogle gange føles det sådan.. Og det gør mig egentlig lidt trist.. For der sker jo i virkeligheden ikke ret meget, når man ikke tager beslutninger, men bare sidder der og glor og venter på, at nogle andre tager dem... Eller lader være med at brokke sig, når man oplever, at nogle andre bare tager dem for en.. Livet går bare...
Jeg tog en i morges! Og straks jeg havde taget den, kunne jeg mærke, at den var god! Jeg tog beslutningen om at blive hjemme fra mit arbejde og gøre nogle af alle de mange ting, jeg burde have gjort både før juleferien og undervejs i juleferien! Og jeg har gjort nogle af dem! Jeg er slet, slet ikke færdig, men det gør ikke så meget... For selvom det selvfølgelig er dejligt at få bare lidt af det gjort, så har jeg alligevel oplevelsen af, at det var det at tage beslutningen, der har været godt; mere end det har været det at rydde op, skrive 8 mails og få ringet til bankdamen og sige, at jeg godt ved, at jeg har købt alt, alt for meget i USA... Men nu har jeg jo lagt det ind i skabet!... :)
Jeg håber virkelig, at der kommer mange, mange flere dage i 2012, hvor jeg kan iføre mig min pink Ja-hat, allerede inden jeg står ud af sengen, og hvor Herreys' grand prix sang om de gyldne sko alene bliver oplevet som en 'glad-i-låget'-sang!
What's not to love? :)
Det er det, der burde være første arbejdsdag i det nye år, men jeg har pjækket! Jeg vågnede i morges og lå i min seng og reflekterede lidt over den ferie, der netop er gået.. For faktisk kunne jeg ikke umiddelbart komme i tanke om, hvad jeg har brugt den på?! Jeg har været hjemme i fjorten dage, og måske kan jeg redegøre for et konstruktivt indhold i de 3... Nå ja, og så de 4 første, som ikke var ferie, men sygdom... I morges kunne jeg dog kun komme i tanke om én ting, jeg har brugt ferien på.. Som ikke engang er konstruktiv... Hver eneste dag har jeg flyttet indkøbene fra min nylige USA-tur fra henholdsvis gulvet og vindueskarmen til sengen, for så at flytte dem tilbage til gulvet og vindueskarmen igen, når jeg skulle være der.. I sengen, mener jeg.. Hver eneste dag i min ferie! Det er jo ikke konstruktivt... Omend kun indtil årets sidste, som jeg brugte på at rydde op i mit skab og gøre plads til indkøbene... Uanset, at det virkelig var dejligt, så er det jo ikke meget at have bedrevet på 10 dage...
Jeg øver mig.. I at tage beslutninger.. Hvilket egentlig er en ret mærkelig erkendelse, hér som 35årig.. For jeg synes egentlig, at det burde være sådan noget, man går i gang med noget tidligere, og jeg tror egentlig også, at jeg har været god til det engang... Jeg husker mig selv som ung voksen som en, der godt kunne tage beslutninger, og alligevel har jeg sådan en oplevelse af, at jeg har glemt, hvordan man gør... Nogle gange føles det sådan.. Og det gør mig egentlig lidt trist.. For der sker jo i virkeligheden ikke ret meget, når man ikke tager beslutninger, men bare sidder der og glor og venter på, at nogle andre tager dem... Eller lader være med at brokke sig, når man oplever, at nogle andre bare tager dem for en.. Livet går bare...
Jeg tog en i morges! Og straks jeg havde taget den, kunne jeg mærke, at den var god! Jeg tog beslutningen om at blive hjemme fra mit arbejde og gøre nogle af alle de mange ting, jeg burde have gjort både før juleferien og undervejs i juleferien! Og jeg har gjort nogle af dem! Jeg er slet, slet ikke færdig, men det gør ikke så meget... For selvom det selvfølgelig er dejligt at få bare lidt af det gjort, så har jeg alligevel oplevelsen af, at det var det at tage beslutningen, der har været godt; mere end det har været det at rydde op, skrive 8 mails og få ringet til bankdamen og sige, at jeg godt ved, at jeg har købt alt, alt for meget i USA... Men nu har jeg jo lagt det ind i skabet!... :)
Jeg håber virkelig, at der kommer mange, mange flere dage i 2012, hvor jeg kan iføre mig min pink Ja-hat, allerede inden jeg står ud af sengen, og hvor Herreys' grand prix sang om de gyldne sko alene bliver oplevet som en 'glad-i-låget'-sang!
What's not to love? :)
Abonner på:
Opslag (Atom)