Jeg skal afsted i morgen... Til psykologen.
Jeg har valgt en, som havde tid til mig indenfor 2 uger, så da jeg ringede forleden for at aftale en første tid, blev jeg vildt skuffet over, at hun først havde tid i august! Jeg er klar nu! Jeg vil gerne i gang, mens jeg stadig er sikker på, at det er en helt god ide... Det tror jeg sådan set også, at jeg ville kunne komme frem til, selvom første session var skemalagt til august, men tænk på hvor mange gange jeg i den mellemliggende periode kunne nå at være i tvivl...
Jeg overvejede, om jeg skulle finde en anden.. Og lurede på psykologklubbens hjemmeside igen.. Selvom jeg slet, slet ikke kender hende, jeg har valgt, kunne jeg mærke, at hun kunne være god for mig, og det var der altså ikke umiddelbart andre, der var... Eller jeg kunne i hvert fald ikke finde den der samme helt grundlæggende gode mavefornemmelse, når jeg læste om de andre... Jeg tror, at den er et godt udgangspunkt for et godt forløb.. Mavefornemmelsen...
Jeg er glad for, at jeg holdt ved... Den er der endnu.. Følelsen af, at hun kan hjælpe mig.. Med at hjælpe mig selv..
Jeg har tjekket mine besvarelser på de famøse tests på nettet... Depressions- og angsttesten... Jeg svinger rundt om 'let depression', men lægen ville ikke give mig diagnosen... Jeg fik et kryds i 'Angst'... Jeg føler mig ikke angst og har derfor fået lavet en fin forklaring til mig selv om, at han ikke synes, det kan være godt for mig at give mig til at hænge mig i diagnosen.. Og at det derfor var godt med et kryds i angst-rubrikken... Og det giver god mening for mig.. Fordi vi talte om 'navlepilleri' og 'husk at huske, at der også er gode ting' og 'du er godt på vej', da jeg var der første gang... Det passer godt ind i min oplevelse af, at jeg også skal huske, at jeg er ikke-depressionsramt...
Men nu fastholder han, at jeg er angst!? Jeg har ringet for at få lavet henvisningen om, fordi jeg er for gammel til at få tilskud til angstterapi, men ikke for gammel til depressionsterapi.. Hvis jeg først havde taget mig sammen om 20 dage, så havde jeg været gammel nok... De laver reglerne om.. Så man kan få tilskud op til 38 år.. 1. juli... (Hvilket er godt for mig, men slet, slet ikke godt i et større perspektiv, hvor man også kan have brug for hjælp, selvom man er over 38 år).. Men han vil ikke lave krydset om... Fordi jeg har tendens til angst... Jeg ved ikke, hvad jeg er angst for?! Jeg føler mig ikke angst, og selvom jeg havde bestemt mig for, at jeg ikke ville spekulere på det (uden psykologen), er det ret svært at lade være!!
Jeg håber, at jeg kan bilde mig selv ind, at han opererer med en anden forståelse af angst end mig, og at pskylogen kan hjælpe mig med finde ud af og italesætte, hvad det i så fald er, jeg er angst for.... For jeg kan godt mærke, at det der med ikke at hænge sig i diagnosen pludselig er blevet lidt sværere for mig, end det var i går...
Hun fik et afbud! I morgen... Så i morgen skal jeg afsted til psykologen... Jeg glæder mig... Men er også lidt nervøs... For hvad nu hvis hun beder mig om at fortælle noget om mig... Det er jo lige netop det, jeg ikke ved så meget om... Mig... Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar