lørdag den 13. september 2014

Om ugen, der gik...

Mandag:
- Opgiv drømmen om at blive kaldt til samtale på den stilling, der både er et drømmejob, og noget, jeg ville være vildt god til....
Tirsdag:
- Ring til banken og hør, hvor lang tid, der går, fra jeg ikke betaler afdraget på mit kreditforeningslån og til, de sender mig til inkasso...
- Modtag opkald fra ejendomsmægler, der synes, prisen på huset skal væsentlig ned og regn derefter lidt på den gæld, jeg ender med...
Onsdag:
- Glæd mig over, at jeg heldigvis har mødt en helt skøn mand, der kan være et lyspunkt i al det kaos, der følger med tanken om intet job og inkasso om halvanden måned...
Torsdag:
- Sig min skønne lejlighed op som led i et panikforsøg på at afværge inkasso og efterfølgende tvangsauktion.... Den, hvor jeg altid har følt mig hjemme og aldrig ensom
Fredag:
- Modtag meldingen om, at helt sød mand ikke kan se mig mere... Fordi han ikke er klar til et forhold og det, vi har forsøgt at definere som noget andet, er blevet et forhold.. Og fordi han ikke bare kan være ligeglad, og det har han ikke overskud til at være... Ikke-ligeglad....

Måske den her uge på ingen måde i virkeligheden kan falde ind i kategorien 'Ingenting'....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar