mandag den 5. maj 2014

Om at drømme....

Jeg har bestemt, at jeg vil og kan og gør!... Det, jeg drømmer om.... Nu mangler jeg så bare lige at finde lidt mere ud af, hvad dét så er...

Jeg er gået i gang med at forholde mig til de drømme, der handler om mit arbejdsliv.. Hvor det vist mærker rigtigst, når jeg drømmer om at lave noget andet end det, jeg gør lige nu... Fordi mit arbejde lige nu er sådan en ting, jeg virkelig ikke gider, hvor jeg er fire timer om at komme afsted om morgenen (som så holder op med at være morgenen, inden jeg er ude ad døren), og hvor jeg er otte gange så lang tid om at udføre arbejdet, som jeg burde være...

Men det er faktisk også en lidt skræmmende drøm... Den der med bare at give slip og lave noget andet... Fordi jeg længe har troet, at jeg skal gå ned af det spor, som jeg er på vej hen ad... Men måske det faktisk betyder noget, at jeg vist aldrig helt bevidst har valgt det spor? Det er vist bare sket, sådan lidt hen ad vejen, at jeg er gået videre...

Det der med, at det er skræmmende handler måske heller ikke så meget om mig... For jeg har ikke lyst til at fortælle det til dem, der på mit arbejde har været med til at lægge de sten, jeg har trådt på...

Men det skal vel være mine drømme, jeg vil og kan og gør... Ikke deres... For det er jo mit liv, ikke?....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar